søndag, april 20, 2014

Påske

Jeg må sige at påske blev fejret noget anderledes end den plejer. Da jeg vågnede og gik nedenunder for at spise stod der en kæmpe kurv på bordet med mit navn på. Denne kurv var fyldt med påskeslik, og jeg når sikkert ikke at få det hele spist(jeg har stadig slik fra Halloween.)
Hen på eftermiddagen kørte vi over til Grandma og Grandpa, hvor hele familien skulle samles. Alle der ikke går i High School måtte gå på jagt efter påskeæg som påskeharen havde lagt ud i hele haven. Imens måtte vi stå pænt på verandaen og kigge på, det var nu også meget hyggeligt.
Der blev spist masser af påskemad, og efter maden blev der også tid til at alle de musikalske talenter i denne familie gav et lille nummer.

Isabella på påskeægs jagt

Fandt også ud af at jeg ikke må overlade min telefon til Camilla og Julia

Så er der koncert med alle børnebørnene

fredag, april 18, 2014

Woodstock

Her til morgen stod vi nogenlunde tidligt op, ligesom alle andre dage. Vi kørte hen for at sige farvel til Daniel, og fik også lige kigget ind i skolens kæmpe store nye koncertsal, der er special bygget og alt muligt sådan at ligemeget hvor man sidder, hører man det samme.
Herefter vendte vi næsen hjemad men stoppede dog i lille Woodstock. Hvis man ved bare en lille smule om musik og historie, var der i 1969 en kæmpe stor musikfestival, og det var sådan denne lille by opstod. Der var en masse underlige små butikker, og vi mødte endda en mand i musikforretningen som seriøst lignede at han hverken var blevet klippet eller havde skiftet tøj siden 1969. Mega sjovt. Hele byen var som et lille museum, virkelig underlig oplevelse.
Tættere på hjem ende vi med at køre af motorvejen pga. kø. Dette betød at vi kørte hele vejen igennem Pensylvanvia, også Amish land som jeg kalder det haha. Der er et område i Pensylvanvia hvor der især er mange amish folk, så lige pludselig kørte vi forbi en hestevogn, og hov! Der var nogen der havde sådan noget rigtig gammeldags tøj på, og ej der står heste bundet ude foran butikken!
Det var simpelthen så underligt, men også virkelig underligt at se i virkeligheden(jeg skrev nemlig en opgave om amish i niende klasse.)

Fandt dette i en sjov lille butik

Pynt rundt om i byen

Fin butik med en hel masse forskellige stearinlys

Så det her på et toilet og syntes simpelthen at det var vildt sjovt

torsdag, april 17, 2014

Middlebury og Daniel

Sidste collegebesøg for denne gang er nu overstået. Vi kørte hele vejen op til Vermont hvor vi fandt Middlebury. Må sige at det var den underligste vej derhen, og vi mistede da også alt telefon signal i et langt stykke tid. Der var rigtig flot, med meget natur, men ikke et sted jeg ville gå på college. Det var lidt for langt væk fra alting for mig. Der var dog ingen tours eller informationsmøde da vi var der, så vi fik et kort og gik så ellers rund og kiggede os omkring. De har et kæmpe stort teleskop, men uheldigvis var der låst der ind til, så vi måtte nøjes med at læse om det på skiltene.

Vi blev der kun kort, og forsatte derefter tilbage mod New York state, hvor vi skulle besøge Daniel på sit college. Vi gik en lille tur rundt imens Daniel blev færdig med lektierne, så vi kunne køre hen og spise. Vi stoppede også for at få is, og fortsatte derefter til hotellet for at komme i seng.

Udsigten fra et sted på biblioteket på Middlebury

onsdag, april 16, 2014

Boston og Harvard

Dagen startede med et besøg på Boston college. Her kendte Vibeke og Joe en der gik, så hun gik rundt med os på campus, inden vi var rundt på den officielle tour og infomøde. Jeg elsker elsker elsker Boston College. Jeg kunne virkelig godt lide bygningerne og alting, det eneste der ikke er så fedt er at nogle af værelserne ligger et stykke væk. Men hold op hvor var jeg vild med det.
Hurtigt efter mødet var overstået skyndte vi os videre for at nå informations mødet på Harvard. Det er nu ret sejt at kunne sige, at jeg har været på Harvard, haha. Jeg var ikke helt vild med det. Så mine ynglings må stadig være Yale og Boston. Guiden vi havde var dog rigtig sjov, fortalte alle mulige sjove ting, og jokede også lidt med historie. Så han holdt os helt klart interesserede.

Efter endnu en dag med college besøg kørte vi hen til nogle af Joe og Vibekes venner. De bor i en by der hedder Salem, som der i gamle dage var kendt for deres Witch Trials, hvilket er hvor man brændte, hængte og eller torturede dem man troede var hekse. Her besøgte vi et gammelt hus, og hold op hvor var det skræmmende. Der var simpelthen så mange hemmelige trapper, og alting i huset var super gammelt. Det var samtidig ved at blive mørkt udenfor, så jeg syntes bestemt ikke om at være der og skulle bare ud derfra så hurtigt som muligt. Vi kørte hen og købte popcorn, og der var en kanon udsigt. Vi kom også forbi den ældste slikbutik i USA. Vi spiste aftensmad på et hyggeligt lille pizzaria, der også lå i en bygning med en masse historie. Såååå fed en oplevelse!

Harvard
Den ældste slikbutik i USA

Sååå flot en udsigt

Fra den anden side af tangen

Man kan lige se mine ben i bunden af billedet. Den her pose er altså kæmpe stor.

Ved virkelig ikke hvordan jeg skal beskrive smagen af denne

Her ligger pizzariaet.

tirsdag, april 15, 2014

Yale og Tufts

Et ord... REGNVEJR!

Der har simpelthen bare været regnvejr hele dagen idag, skide irriterende. Idag stod Yale og Tufts på programmet. Yale var jo bare smadder imponerende, elskede simpelthen alt ved det. Selv i regnvejret var bygningerne jo bare fantastiske, guiden var god og infomødet var også helt vildt godt. Jeg ville helt klart gerne gå der hvis jeg skulle på college. Uheldigvis skulle vi gå fra rundvisningen lidt tidligt, da vi ellers ikke ville nå til Tufts i tide.
Tufts var mindre imponerende, og jeg kunne egentlig ikke særlig godt lide det. Da vi kom kørende nåede vi lige at fange en tour der lige var startet, god timing betyder alt.

Efter en hel dag ude i regnen vendte vi tilbage til hotellet, hvor der blev tid til en tur i spa og poolen, inden vi tog ud for at spise. Må sige at jeg nok kommer til at sove godt i nat. Regnvejret gør mig godt nok træt.

Yale

Yale

Den store bog der ligger på det biblioteket der er fyldt med alle de ældste ting.
Hver evig eneste dag bliver én side vendt for at vægten hele tiden fordeles.

Alle de gamle bøger der er placeret inde i dette kæmpe glas bur,
da fugtigheden ikke må være for høj/lav osv.

Her får i en lille fornemmelse af hvor vådt der var.

Kirken der skulle være hammer flot,
men som vi ikke kunne komme ind at se pga. renovering

Det skilt her er jo bare så flot

Vi fandt det danske flag på Tufts

Kanonen her står oppe på en bakketop. Eleverne maler den, men der er ligesom en intern krig, så man kan ikke være sikker på hvornår det man har malet bliver malet over med noget andet.

Fra den anden side

Tilbage på hotellet blev der tid til en tur i poolen, og pludselig går denne fyr rundt udenfor.

mandag, april 14, 2014

Haverford og Princeton

Så har jeg været på mit første collegebesøg. Turen gik til Haverford cirka en halv time fra Philadelphia. Et lille bitte campus, og det var godt nok nogle gamle gotiske bygninger. Først blev vi vidst rundt på hele området og så nogle af bygningerne. Herefter var der et informationsmøde som vi så ikke blev til, hvert fald ikke det hele.
Næste stop var Princeton, et kæmpe stort område og endnu flottere campus end Haverford. Jeg var ikke særlig vild med det der, så Princeton er mit ynglings indtil videre. De store bygninger i lyse sten var altså bare flotte. Her havde vi en teaternørd som guide, uheldigvis vidste han ikke særlig meget andet end hvad der foregik med hensyn til teater på campus, så det var ikke vildt meget information vi fik ud af ham. Igen sad vi igennem et informationsmøde, der dog var lidt anderledes. Da der var mange flere mennesker på Princeton var det i deres koncertsal, så det var kæmpe stort og super flot.
Herefter fortsatte vi mod New York hvor vi skulle besøge noget af Joe's familie. Mega hyggeligt! Vi gik også lige en tur med deres hund. Hold op hvor jeg savner at have hund!

Biblioteket på Haverford som Camilla var helt vild med

En af bygningerne med værelser på Haverford.
Lidt uhyggelig hvis du spørger mig.

Kirken på Princeton. SÅÅÅÅÅÅ FLOT

Jeg tror nok det her var biblioteket på Princeton.

Joe og Isabella gad ikke med rundt på dagens anden tour.
Så de fandt noget andet sjovt at lave.

Koncertsalen også på Princeton. Heeelt vildt flot,
det var jo ligesom at være i det kongelige teater eller sådan noget.

On the road to New York City

Hyggetur i et fremmed nabolag.

søndag, april 13, 2014

Philadelphia

Første stop var Philadelphia, Pennsylvania. Det var en smadder flot by, og jeg kunne sagtens have brugt mere tid der end hvad vi gjorde. Vi gik rundt og kiggede lidt på de gamle bygninger, og Camilla og mig fik lov at gå rundt lidt for os selv. Vi valgte at gå på dunkin donuts haha, vi er meget opfindsomme vi ved det. Vi spiste aftensmad på en lille bitte, jeg ved ikke engang om man kan kalde det resturant. Jeg fik philly cheesesteak, for selvfølgelig skulle jeg have det når nu jeg var i Philadelphia. Inden det var tilbage i bilen, fik vi frozen yougurt, og så var det afsted mod hotellet.

Liberty Bell med Independence Hall i baggrunden

Independence Hall hvor uafhængighedserklæringen blev udarbejdet og underskrevet.

Selfie med Benjamin Franklin!

Desværre døde han lige efter. Bare for sjov.
Her ligger han og hans kone begravet.

Se hvad vi fandt!

Den ældste gade i USA

Philly cheese steak
SÅ GODT

Road trip!

Efter prom shopping, fik jeg lidt travlt. Jeg skulle lige have pakket det sidste, ud i bilen og så af sted. Fordi der er springbreak skal vi nemlig på roadtrip. Vi skal besøge en masse colleges, som Camilla måske skal gå på. Så det bliver fem dage med en masse colleges, og en masse tid i bilen.
Lets hit the road!

Vi er klar!

Den perfekte kjole

I går tog Sean og hans mor mig hen til en butik for at kigge på prom kjoler. Hold op hvor var der mange, og de var jo simpelthen så flotte! Jeg prøve fire forskellige kjoler på, men der var altså en jeg rigtig godt kunne lide. Alle andre fortalte mig dog at der var en anden de også rigtig godt kunne lide, så jeg købte ikke en. Jeg tænkte at jeg lige ville tage hjem og tænke over det, for hvis jeg ikke kunne få den lilla kjole ud af hovedet, vidste jeg jo at det var den rigtige.
Så i dag bestemte jeg mig for at det skulle være den. Sean og hans mor hentede mig, hvorefter vi kørte hen og købte min kjole. Tilfældigvis havde de i dag kjolen i min størrelse! (I går havde de den en størrelse for stor, så den skulle syes ind) Da jeg gik op for at skulle betale den, koster den så kun 100 dollars, var sat ned med 50%, så det vil sige 50 dollars. Lige i dag var der så tilbud på den kjole, så jeg kom kun af med 32 dollars!! Jeg vil lige sige at det altså ikke engang er 200 kr, for en prom kjole! Jeg kunne jo slet ikke stoppe med at smile.
Før vi kørte hjem gik vi lige over og bestilte Seans smoking. Vi havde jo min kjole, så vi kunne være sikre på at farverne matchede perfekt. Han skulle kun leje en men hold op hvor var det godt nok dyrt! Jeg fatter ikke hvor heldig jeg er!

(Ja jeg ved godt at damen i baggrunden ser lidt sjov ud i den kjole, har fået det fortalt MANGE gange)

fredag, april 11, 2014

Cherry Blossom

Jeg har desværre været syg idag, så tog ikke i skole eller til lacrosse kamp. Jeg fik det dog bedre i løbet af dagen, og da Vibeke foreslog om vi skulle tage til DC for at se the cherry blossom, sagde jeg selvfølgelig ja. Hun havde nemlig læst at der ville blive storm dagen efter, hvilket måske ville blæse alle bladene af træerne, og så kunne vi jo ikke se det. Så, så snart Joe kom hjem kørte Joe, Vibeke, Isabella, Sean og mig til DC. Lige da vi skulle til at stige ud af bilen fløj en af præsident helikopterne hen over os. Vi ved jo selvfølgelig ikke om præsidenten var deri, men det var stadigvæk lidt sejt.
Vi gik en tur rundt og ende ved Thomas Jefferson memorial. Vi fortsatte mod en asiatisk restaurant lidt der fra, og kom på vejen, også forbi et fiskemarked hvor der var masser af levende maryland crabs.
På vej hjem stoppede vi også lige ved Basket Robins for at få is. Så slet ikke så dårlig en dag, selvom jeg var syg.








onsdag, april 09, 2014

Mit første mål!

Lacrosse er ikke det jeg har skrevet mest om her inde, men i dag syntes jeg lige det var nødvendigt at skrive en bette besked om det. Jeg scorede nemlig mit første mål i dag! Vi spillede mod Glen Burnie som er den skole aller tættest på os. De er egentlig kendt for at være rigtig dårlige til sport, og sidste gang vi spillede mod dem vandt vi da også stort. Så jeg ved ikke om det var hvad der gav mig lidt ekstra selvtillid.
Det var egentlig ret sjovt, for så snart jeg fik målet blev jeg mega glad og spurtede op ad banen. Det er jo det jeg er van til fra håndbold, haha. Da jeg kommer ud på bænken lidt senere sagde alle bare at det var mega godt gået og at de var mega stolte af mig. Josie fortalte mig også, at da jeg scorede sagde Coach Dave ”She can go home now!(Hun kan tage hjem nu!)” hvorefter alle på bænken stirrede ondt på ham, og han fortsatte ”I meant... She got a goal now, so she can go home and say that she scored a goal(Jeg mener... Hun har scoret et mål nu, så nu kan hun tage hjem og sige at hun scorede)” hvor alle så grinede. Jeg skulle lige til at blive helt fornærmet haha.

tirsdag, april 01, 2014

SMOB Elections

I USA er det muligt at være indvolveret i både skolen, og det trin højere (Skoledistrikt. Ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det.)
Camilla er rigtig interesseret i dette, så idag var vi til Student Member Of the Board valg, hvor hun var en af kandidaterne. Inden idag har hun været til interviews, og andre ting for at blive en af de sidste kandidater.
Så her til morgen kørte vi til en af de andre skoler i området, for at føre valgkamp inden der skulle holdes taler og stemmes. Det hele gik rigtig godt, og alle os der hjalp hende havde en rigtig god fornemmelse i maven, men da de offentliggjorde hvem der vandt, blev der helt stille. De fleste virkede som om de ikke havde nogen anelse om hvordan den pige vandt, så det hele var meget underligt.
Jeg syntes helt klart Camilla skulle have vundet, og det hele virkede lidt mystisk. Jeg er stadig stolt af at hun nåede så langt. (Jeg siger ikke kun dette fordi jeg ved hun læser det her, haha)