torsdag, januar 30, 2014

Første semester overstået

På grund af snevejr blev vores semester prøver udskudt to dage. Det vil sige, at jeg var i skole torsdag, fredag og igen mandag, tirsdag for at tage prøverne. Nu har vi så semesterbreak, som er to dage hvor lærerne kan forberede til næste semester, imens vi har fri. Det dumme er så bare at vi skal tilbage til skolen imorgen(fredag).

Prøverne var rigtig nemme, undtagen engelsk, og jeg ved allerede hvad jeg har fået i de fleste. Så nu er første semester omme. Egentlig havde jeg planlagt at lave et indlæg om de fag jeg havde, men fik det aldrig gjort. Skal jeg gøre det nu med de "gamle"? eller skal jeg bare gøre det med de fag jeg skal have i næste semester?


tirsdag, januar 21, 2014

Let's have a snowday

Igår var det Martin Luther King dag, så vi havde fri fra skole. Olivia havde inviteret mig og Anna over søndag aften så vi kunne sove der, og køre til Pennsylvania søndag morgen for at go snow tubbing(kælke i kæmpe baderinge). Lørdag aften fik vi kinesisk, så tre eller fire film og bare snakkede. Igår skulle vi op klokken halv otte og stoppede ved Dunkin Donuts for at få morgenmad. Efter halvanden time nåede vi frem til "bjerget". Det var helt vildt sjovt, og helt vildt hyggeligt selvom det var falsk sne, så det var meget klumpet haha. Da vi så kom hjem igen så vi lige to film før Anna og mig tog hjem.
Det er altid skønt at bruge tid sammen med mine bedste veninder <3 p="">

Mine sødeste piger


Der var faktisk for varmt på et tidspunkt til at have alt det her tøj på

Hun kørte langsomt nok til at han ikke behøvede, at springe på hende, haha

fredag, januar 17, 2014

Halvvejs!

Nu er halvdelen af tiden her i USA gået. Det er simpelthen så underligt, at det er 162 dage siden jeg forlod Danmark, og "kun" 162 dage til jeg er hjemme igen. Samtidig kan jeg dog godt mærke at halvdelen af tiden er gået, jeg begynder at savne Danmark en lille smule. Men jeg skal holde hovedet højt!
Om to uger er det afsted til Hawaii, så er det min fødselsdag og hvem ved hvad ellers februar bringer?
Jeg håber at alle har det godt hjemme i Danmark, og at i kan holde kulden ud!



søndag, januar 12, 2014

Danse show

Eftersom jeg har taget dans i første semester, var der en koncert igår og idag. Jeg var kun med i en dans, men det var hyggeligt at se nogle mennesker uden for skolen.
I pausen igår fandt jeg ud af at jeg kender flere end jeg lige troede. Der var utrolig mange der kom hen og sagde hej, eller at de ikke vidste at jeg dansede. Jeg var helt overrasket, men det var fedt.

On stage!

Sammen med min ven Shawn

Anna, Ana og Yailyn som jeg har haft dans med dette semester

Sammen med Harrison

lørdag, januar 11, 2014

Midyear orientation

Idag var der orienteringsmøde med YFU. Det er altid skønt at se alle de andre udvekslingsstudenter, og jeg kom da også til at snakke med nogle, som jeg ikke rigtig har snakket med før. Jeg syntes ikke jeg fik så meget ud af de forskellige aktiviteter, men det var meget hyggeligt alligevel.

Vi kan godt se kønne ud, men hvem elsker ikke et fjolle billede

Mit ynglings citat fra den dag

onsdag, januar 08, 2014

Første svømme stævne

Så blev det tid til det første stævne med svømmeholdet. Det skulle egentlig have været i lørdags, men det blev aflyst pga. sne.Det var helt vildt hyggeligt, for når man ikke var i vandet, så snakkede, fjollede og heppede man med de andre. Desværre vandt vi ingen af vores events men det gør ikke så meget, humøret var stadig i top. Bagefter tog de fleste på Chick-Fil-A, hvor vi spiste og snakkede, selv vores trænere var med.
Jeg kunne ikke spørge efter et bedre hold!

(Undskyld kvaliteten)
Det her er kun nogle få fra holdet,
i har jo set resten af holdet på det andet billede fra tidligere

fredag, januar 03, 2014

Åh nej det sner!

Så har vi igen fået en dag fri fra skole pga. sne vejr. Det begyndte at sne igår da jeg stadig var til træning, og forsatte hele natten. Så skolen ringede her til morgen (hvorfor ikke gøre det om aftenen!) og sagde, at alle skoler i vores område er lukkede pga. mængderne af sne.
Det betyder også at de har aflyst det første svømmestævne, jeg skulle have været med til imorgen. Men det er meget fint, har jo ikke trænet i to uger, haha.

Så der bliver tid til at lave lektier(først nu har jeg fået tre store afleveringer, og så på én gang!), se film og lege i sneen. En ekstra dag til weekenden skader jo ikke.

Undskyld den store skygge, tog det ud af mit vindue da jeg vågnede.

onsdag, januar 01, 2014

Godt nytår!

Så blev det også år 2014 i Maryland. Jeg må sige at min nytårsaften var noget anderledes end hvad den plejer. Vi spiste fondue og til dessert chokolade springvand og is. Da klokken var seks her, var klokken tolv i Danmark. Så jeg havde fået mine forældre til at tage deres iPad med udenfor, så vi kunne sidde her ovre og se fyrværkeriet. Men det var altså ikke det samme. Vi så dog 90 års fødselsdag på YouTube(tak mor), og vi så en film der hedder 'Turbo'. En meget stille og rolig aften.

Da klokken nærmede sig 12 slog vi over og så nedtællingen i New York, der blev skålet, givet knus og så var det tid til at gå ud, og fyre "fyrværkeri" af.
Jeg må sige at det var rimelig tamt, da fyrværkeri der flyver op i luften er forbudt i Maryland(HVAD!?) Men i det mindste havde vi lidt. Da klokken var et sted mellem et og halv to var alle i seng, og nytårsaften var ovre. Meget anderledes.


Vores fine nytårs bord

Skype blev slået til fjernsynet så vi kunne se fyrværkeri på storskærm

Joe fejre nytår med stil

Vores "vilde" fyrværkeri