torsdag, august 16, 2012

Vi har hermed den glæde...

Sådan startede brevet jeg idag har modtaget fra YFU. Det var de 5 ord der fik mig til at hoppe op og ned af glæde, og løbe rundt som en sindsyg.

Da jeg kom hjem fra skole kiggede jeg forventningsfuld i postkassen, og der lå et brev fra YFU. Så jeg spurtede ind ad indkørselen for at finde nøglen. Da jeg stod med brevet i hånden, kunne jeg mærke at der var mange papirer i. Så det tog jeg som et godt tegn, og ganske rigtigt. Da jeg åbnede brevet, og læste de første ord, gik jeg helt amok. Min lillesøster stod og kiggede på mig, og vidste ikke om hun skulle grine ad mig, eller blive helt vildt glad på mine vegne.
Jeg skyndte mig at ringe til mine forældre, veninder og bedsteforældre. Jeg var over lykkelig!

Det var først senere på dagen, at jeg faldt så meget til ro, at jeg kunne læse resten af brevet.
Der står ikke det mest interessante, bare at de finder mig egnet og at jeg skal have et visum.
Der er vedlagt et helt bjerg af papirer,som jeg skal udfylde og sende til dem inden den 17. september. Så jeg skal igang med både lægeerklæring, skole- og lærerudtalelse, brev til min værtsfamilie og tusind andre ting.



torsdag, august 09, 2012

Interview dato

Yes! Nu har jeg fået at vide hvornår jeg skal til interview. Det er den 11. august.
Det var lidt rodet da jeg fandt ud af det, da jeg var på sommerferie. YFU havde prøvet at ringe til min mobil, men jeg havde ikke set det (jeg bruger ikke min telefon så meget, når jeg er på ferie). Så da jeg tilfældigt tjekkede den, så jeg at de havde haft ringet. Så jeg skyndte mig at ringe tilbage, og fik at vide at det var den kommende weekend!Så ferien blev ændret lidt, og vi tog tidligere hjem. Heldigvis var vi selv kørt, så vi kunne tage hjem når vi ville.
Så jeg er kommet hjem idag (torsdag), og skal til interview på lørdag!