Ansøgt om visum

Jeg har lige brugt to timer sammen med min far foran computeren, for at udfylde et skema på nettet, så jeg kan få et amerikansk visum. Jeg syntes godt nok nogle af spørgsmålene er dumme. Men de vil selvfølgelig være sikre på at jeg ikke er med i en terrorgruppe, er prostitueret og at jeg ikke har tænkt mig at kidnappe nogle børn, haha. De fleste af spørgsmålene var ja og nej, så de var rimelig hurtige at komme igennem. Men så var der også en masse med ens baggrund, og hvad man skal lave imens man er i USA, der tog lidt længere tid.

Jeg fik også bestilt tid tid interview på den amerikanske ambassade. Den første tid var den 18. juni, så jeg er nød til at få lavet et midlertidigt pas, for jeg ved ikke om mit rigtige pas når at komme inden jeg rejser på ferie.

Et brev fra en fremmed

Jeg har haft så travlt med min værtsfamilie, at jeg helt har glemt at skrive om min kontaktperson! Hun ansøgte mig som venner på Facebook, og jeg tænkte "Jeg kender dig ikke" og slettede anmodningen, to minutter efter fik jeg en besked fra hende, hvor hun forklarede, at hun var min 'area rep.',og fortalte lidt om sig selv. Så jeg skyndte mig at ansøge igen. Ups :-)
Hun har allerede sendt mig to postkort. Hvor hun fortæller lidt om Maryland, og om nogle af de ture hun plejer at arrangere. Jeg skrev også lidt med hende en dag, hvor jeg spurgte hvor lang tid hun har været 'area rep.' og værtsmor. Hun har været meget igennem, men samtidig virker hun som en fantastik person. Hun er så inspirerende, jeg kan ikke vente med at møde hende!

De flotte postkort

Det første (Det med Washington D.C)

Det andet (Det med sommerfuglen)

Infodag

Jeg er lige kommet hjem fra infodag, og hold da op en mase info. Hverken mine forældre eller jeg, har flere spørgsmål. Så nu føler jeg mig så klar til at tage af sted.


Det var også rigtig rart at snakke med andre der også snart skal på udveksling, høre hvor de skal bo, og hvilken familie de kommer til at bo hos.

Det brev jeg skrev om i torsdags, færdigt! Jeg skulle bare i gang, så gik det nemt.

Brev til mig selv

Lige nu sidder jeg og prøver at skrive et brev til mig selv. YFU skal have brevet på lørdag, når jeg skal til infodag, og så får jeg det tilbage, når jeg kommer hjem fra USA. Jeg skal skrive om mine forventninger til året, og hvad der måske ikke bliver så sjovt. Men at skrive et brev til sig selv er ikke lige til. Så lige nu distraherer jeg min hjerne ved at skrive et indlæg her på bloggen.

Håber jeg kan få det skrevet, selvom det ikke er nemt. Måske skal man bare i gang.

Den første gang

Så er skype lige blevet lukket ned. Det var rigtig hyggeligt at snakke med min værtsfamilie, men også lidt akavet, siden vi ikke ved så meget om hinanden endnu, havde vi ikke helt vildt meget at snakke om.


Jeg fik at vide, at det var Vibeke, Camilla, Daniel og Isabella jeg skulle skype med. Men da de dukkede op på skærmen, var det kun Camilla og Daniel. Vibeke var blevet nød til at køre til dyrelægen med et af deres marsvin. Men hun ville skynde sig hjem igen. Efter et stykke tid, hentede Daniel Isabella, og så var der ingen stilhed. Camilla sagde at hun ikke normalt snakkede og fjollede så meget, men at det var fordi hun var spændt. Jeg fik også snakket kort med Vibeke, da hun kom hjem.
De virker alle sammen rigtig søde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil få et fantastisk år sammen med dem.

Familie!!!

Jubiii!!! Jeg er simpelthen så glad!
Imorges fik jeg en venneanmodning på Facebook fra en pige der hedder Camilla, der har samme efternavn som den familie jeg forhåbentlig skal bo hos. Så jeg hoppede rundt, og fik pludselig travlt, for ikke at komme forsent i skole, haha. 
Jeg forlod ikke min telefon 1 sekund imens jeg var i skole, for var sikker på at YFU ville ringe idag, og det gjorde de! De ringede da jeg havde engelsk, og efter sidste gang de ringede(januar) har jeg kodet nummeret ind, så jeg kan se hvis det var dem der ringede. Så jeg skyndte mig udenfor, så jeg kunne tage den. Endelig har jeg fået at vide hvad min familie består af, og hvor jeg skal gå i skole.

Min værtsfamilie består af forældrene Vibeke og Joseph og børnene Daniel, 18, Camilla, 15 og Isabella, 8.

Da jeg kom hjem sendte jeg en mail til dem, og Vibeke svarede lige med det samme, og de vil skype med mig i dag! Jeg er spændt men også nervøs. Jeg skal bo ved den her fremmede familie i et helt år, og nu skal jeg snart snakke med dem for første gang!

Venter...Stadig

Jeg ved godt i nok er ved at være trætte af at høre, at jeg stadig ikke har hørt noget, så forhåbentlig bliver det her sidste gang.

Som jeg skrev i sidste indlæg ville skolen færdiggøre ansøgningerne fra udvekslingsstudenter i april. Men jeg har stadig intet hørt. Jeg har (igen igen) skrevet en mail til YFU her i Danmark, om de stadig intet har hørt. Nu har jeg fået at vide, at jeg ikke vil høre noget før min placering er 100% på plads, og når det sker, ringer de til mig med det samme. Så nu går jeg igen med min telefon klistret til min hånd.