torsdag, august 16, 2012

Vi har hermed den glæde...

Sådan startede brevet jeg idag har modtaget fra YFU. Det var de 5 ord der fik mig til at hoppe op og ned af glæde, og løbe rundt som en sindsyg.

Da jeg kom hjem fra skole kiggede jeg forventningsfuld i postkassen, og der lå et brev fra YFU. Så jeg spurtede ind ad indkørselen for at finde nøglen. Da jeg stod med brevet i hånden, kunne jeg mærke at der var mange papirer i. Så det tog jeg som et godt tegn, og ganske rigtigt. Da jeg åbnede brevet, og læste de første ord, gik jeg helt amok. Min lillesøster stod og kiggede på mig, og vidste ikke om hun skulle grine ad mig, eller blive helt vildt glad på mine vegne.
Jeg skyndte mig at ringe til mine forældre, veninder og bedsteforældre. Jeg var over lykkelig!

Det var først senere på dagen, at jeg faldt så meget til ro, at jeg kunne læse resten af brevet.
Der står ikke det mest interessante, bare at de finder mig egnet og at jeg skal have et visum.
Der er vedlagt et helt bjerg af papirer,som jeg skal udfylde og sende til dem inden den 17. september. Så jeg skal igang med både lægeerklæring, skole- og lærerudtalelse, brev til min værtsfamilie og tusind andre ting.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar