søndag, februar 02, 2014

Hawaii #2

Da jeg vågnede gik jeg straks ud på altanen. Var bare nød til at se udsigten, og hold op hvor var den fantastisk! Efter morgenmad var det tid til at gå på stranden. Min gruppe startede med en katamaran tur, hvor vi så tre havskildpadder! Vi var også en tur i vandet, hvilket var helt vildt skønt.

Efter bådturen havde vi tre timer inden det var vores tur til at surfe, så vi spiste frokost og spillede en masse volleyball. Endelig var det blevet vores tur til at surfe, og vi startede med at træne en smule på land. Kort tid efter vi var kommet ud i vandet, gik det op for mig hvor hårdt det er! Vi skulle padle helt vildt med armene, for vi skulle ret langt ud. Der var jeg godt nok glad for at jeg har svømmet her i vinter.
Det var virkelig sjovt, men også smertefuldt! Mine fødder var fuldstændig ødelagt. Fyldt med brændmærker og vabler, farvel lækre "sommer" fødder.

Resten af dagen blev brugt på stranden, en tur ud at spise pizza og ellers bare gå rundt i super skønne Waikiki.

Udsigten når vi kiggede til højre

Udsigten når vi kiggede til venstre

Louise! Min bedste veninde fra Brasilien

Katamaran

Lige før vi så skildpadderne

Det ligner et postkort, men jeg var der rent faktisk!

Catching a wave

Ingen kommentarer:

Send en kommentar