søndag, oktober 06, 2013

I denne uge har jeg ~ Ikke Lavet Noget Specielt

Denne uge skete der slet ikke noget specielt. Udover at vi havde helt fantastisk vejr! Hvem ville have troet at jeg kunne gå rundt i shorts og top i oktober!?
Havde dog en sjov oplevelse i min 'advisory' klasse. Det er altid sådan at morgen meddelelserne kommer på, lige idet min lærer begynder at snakke. Så denne fredag fik han nok. Han nåede at sige tre ord før der kom de tre bip der starter meddelelserne. Så han udbrød "Jesus fucking Christ!" Det startede højt og blev lavere og lavere. Alle i klassen begyndte at grine, for vi hørte det, selvom det ikke var meningen.

Lørdag havde Joe arrangeret et loppemarked, og der var overraskende mange mennesker der kom forbi. Så Isabella tjente lidt ekstra penge, hvilket hun var meget glad for.

Søndag var jeg med Vibeke nede at hente Camilla i Annapolis, og jeg kan ikke vente med at komme der ned igen. Det er kun 20 km væk, og det er Marylands hovedstad. Det er virkelig en hyggelig by, fyldt med gamle huse, nogle af de ældste i USA.
Var der kun kort, og så kun byen igennem bilruden, så jeg spurgte om vi kunne tage derned en dag, og bruge længere tid. Hvortil Vibeke svarede, at selvfølgelig kan vi det. Så det glæder jeg mig til.

Fantastisk vejr i oktober!

Min homecoming billet

Masser af mennesker ville til loppemarked

Flot gammelt hus i Annapolis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar