mandag, oktober 07, 2013

Homecoming Day

Puha, det var en lang dag, jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde!
Startede min dag klokken kvart i syv, skulle lige have noget morgenmad før vi kørte hen til togstationen, for at tage toget til Baltimore. Hvor jeg løb 5k til Baltimore Running Festival. Hold op hvor var der mange mennesker! Der var helt vildt mange der løb maratonet, og sikkert endnu flere der løb 5k. De mange mennesker gjorde så jeg blev presset til, at løbe min hurtigste tid nogensinde på den distance, så det er jeg rigtig glad for.
På vej hjem kørte vi forbi 'Dunkin Donuts', da det er en tradition, min værtsfamilie altid gør efter Baltimore Run.
Da vi kom hjem derfra, tog jeg et dejligt langt bad, hvorefter jeg ventede på at Camilla og Grant kom hjem, så vi kunne køre hen til homecoming kampen. Desværre tabte vi rigtig stort, men jeg syntes altid det er sjovt at komme hen at se dem spille, fordi jeg ikke kan gøre det hjemme i Danmark.
Efter kampen var det tid til at gøre os klar, inden der skulle tages billeder. Da alle billederne var blevet taget, kørte vi hen til en italiensk restaurant, hvor vi spiste og mødtes med Cora. Planen var egentlig, at vi skulle hen på en restaurant der hedder 'Olive Garden', men fordi der kunne være rigtig lang ventetid, tog vi hen på den italienske istedet. Uheldigvis var Joe ikke blevet informeret om det, så da vi var klar til at blive kørt hen til skolen, var han det forkerte sted for at hente os. Det fiksede sig dog hurtigt,og vi var henne på skolen omkring klokken halv ni. Men vi var nød til at holde i kø for at komme ind til skolen(hvilket vi også gør hver morgen.)
På nogle punkter mindede festen om en dansk fest, men på rigtig mange måder gjorde den ikke. Det første jeg så da jeg gik ind i gymnastiksalen, var folk der stod i en 'grindline'. Grind betyder at gnide, så de stod faktisk bare i en lang række og "gned" deres numser imod den der stod bagved, og det var altså ikke numse til numse.. Jeg får det til at lyde som aber, men har virkelig ingen anden måde at beskrive det på.
Da festen var slut klokken elleve, kom Joe og hentede Camilla, Grant og mig, hvorefter han satte mig af ved Shawns hus.
Her var der også nogle af de andre studenter, så jeg blev overvældet med komplimenter, fordi jeg var så fin.
Lige pludselig sad vi i Shawns 12 passagers bil, på vej til en diner for at få morgenmad. Det er der åbenbart rigtig mange der gør efter homecoming, for vi var ikke de eneste der, og fik at vide at der også var mange der var andre steder henne.
Da vi så kom hjem derfra, var klokken næsten to. Det regnede udenfor, men nogle bestemte sig for at gå i den opvarmede pool, og det ende med at jeg også gik i. Jeg gad dog ikke at have vådt hår, så jeg var meget tæt på at side med en paraply over mig. Men det stoppede heldigvis med at regne lige inden jeg gik i.
Da de fleste af os var kommet op af poolen, var klokken omkring tre men der blev stadig snakket næsten en time, før folk gik i seng. På det tidspunkt havde jeg været oppe i næsten 24 timer, men jeg fortryder det bestemt ikke!

Vi gennemførte alle tre 5k løbet, og fik tunge medaljer

Verdens største skål med apple sauce!

Vi var så flotte

Scorede mig to dates, haha

Selfie!
Mig, Kevin, Camilla og Grant

Elsker mine piger!
Anna(Tyskland) og Olivia
Helt sikkert mine bedste veninder her ovre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar