mandag, august 19, 2013

I denne uge har jeg...

Jeg tror jeg vil prøve at lave et indlæg om ugen, hvor jeg fortæller hvad jeg har lavet. Dette er både hvis jeg ikke har lavet andre indlæg, men kommer nok også til at lave dem selvom jeg har lavet indlæg. Jeg oplever bare så meget jeg gerne vil dele.

Mandag spiste jeg frokost med Joe, på en mexicansk restaurant, hvor jeg fik salat i en tæretagtig bund. Det lyder underligt, men det var rigtig godt. Efter en weekend fyldt med fastfood, havde jeg brug for grøntsager. Vi var på 'grocery shopping' der nemmest kan oversættes med at købe dagligvarer. Vi var også forbi T-Mobile, så jeg kunne få et amerikansk nummer.

Tirsdag var jeg alene hjemme, så jeg sov længe og så tv. Omkring klokken tre hentede vi Vibeke, Camilla og Isabella i lufthavnen, rigtig skønt at få dem alle sammen hjem. Camilla, Isabella og mig gik ned til poolen om aftenen, og fik badet en times tid, inden vi tog hjem og gik i seng. De havde jetlag, og jeg var stadig træt efter New York.

Onsdag var en meget rodet dag, der har fået sit helt eget indlæg HER.

Torsdag var jeg til cheerleading tryout fra 10-13, hvorefter jeg var ved poolen indtil klokken fem. Camilla og mig lavede aftensmad, så jeg følte mig rigtig produktiv. Om aftenen tog vi på "shopping" i butikken Kohl's der har tøj og sko. Så jeg fik købt lidt tøj. Vi var også i Walmart, hvilket er en oplevelse i sig selv. Walmart er så stor, at man som dansker ikke kan forestille sig det. Det er en butik der har ALT, det er ligesom Bilka bare i kæmpe format.

Fredagen blev brugt på en tur i Target, en tur til frisøren og familiefest. Vi holdt pizzafest/Velkommen Pernille/Held og lykke Daniel, ved poolen hvor jeg for første gang mødte en del af Joes familie. Alle var så søde, og de tog rigtig godt imod mig. Efter "festen" kørte Joe Camilla, mig og livredderen fra poolen, hen i centeret. Det var den sidste momsfrie dag i butikkerne. Så vi løb rundt i centeret og havde det rigtig sjovt. Livredderen er fra Jamaica, og han er rigtig sjov. Jeg tror aldrig jeg har grinet så meget på en shopping tur.

Lørdag dag brugte jeg på at se Pretty Little Liars på Netflix, da jeg var alene hjemme noget af dagen. Camilla og jeg bagte cupcakes, der skulle bruges idag(se længere nede). Om aftenen kørte Joe os over til Shawns hus, hvor vi skulle mødes med fem andre udvekslingsstudenter. Vi var i poolen, fik kinesisk take-out. Der blev spillet guitar, sunget og snakket, inden vi tog i biografen. Vi så filmen 2Guns. Den var god, men forvirrende. Først tænkte jeg at der manglede undertekster, indtil jeg kom i tanke om, at der ikke kom nogen undertekster, øv.

Idag skulle Camilla spille til en velgørenhedskoncert for sygdommen ALS. Så vi pyntede cupcakes, der skulle med til koncerten, før vi tog derhen. Her til aften har jeg været kreativ sammen med Isabella, sagt farvel til Daniel der lige nu er på vej på college. Så Joes forældre er her for at babysitte os, indtil Joe og Vibeke kommer tilbage på tirsdag.

Camilla legede livredder ved poolen

Vi lavede aftensmad!

Min flotte kage

Der hygges ved Shawns hus

Kæmpe popcorn!

Vores flotte cupcakes

Camilla til koncerten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar